Den danske IT-verden holdt skansen, da coronakrisen var størst
Det fjerde rekordår i træk må aflyses, men IT-virksomhederne omsatte og eksporterede for lidt mere i forårsmånederne end sidste år, og der kom over 2.200 nye job til.

Det fjerde rekordår i træk må aflyses, men IT-virksomhederne omsatte og eksporterede for lidt mere i forårsmånederne end sidste år, og der kom over 2.200 nye job til.

Betydningen af IT og ny teknologi har aldrig været større, og det har sikret de danske IT-virksomheder en beskeden fremgang i omsætningen under coronakrisen, selv om der var udsigt til massedød i branchen.
Helt nye nøgletal fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv viser, at IT-branchen har klaret skærene og faktisk kan mønstre en beskeden fremgang i omsætningen på 1,6 procent i april-juni sammenlignet med samme periode 2019. Stigningen er på 957 millioner kroner – fra 59,1 til 60,1 milliarder kroner.