Det virker: Danmark har fået flere digitale specialister
Antallet af udenlandske IT-specialister er på tre år steget med 48 procent, men der er stadig brug for flere hænder og for at få løst en række forhindringer.

Antallet af udenlandske IT-specialister er på tre år steget med 48 procent, men der er stadig brug for flere hænder og for at få løst en række forhindringer.

Mange års skrigen efter flere digitale specialister ser ud til at være lykkedes. Talentmassen i Danmark er fra 2016 til 2019 steget med 14 procent, og antallet af specialister fra udlandet er steget med hele 48 procent.
Det fremgår af en kortlægning, som analyseinstituttet HBS Economics i september har lavet for non-profit-organisationen Digital Hub Denmark, der i et offentligt-privat partnerskab forsøger at skabe forbindelser mellem netop teknologitalenter, iværksættere, virksomheder og investorer.