Vi tog til Kulturmøde langt ude i »Udkantsdanmark«. Det var noget af en oplevelse
Nørdede foredrag og kollapsende verdensbilleder supplerer hinanden i Nykøbing Mors

Nørdede foredrag og kollapsende verdensbilleder supplerer hinanden i Nykøbing Mors

»Hvilket køn identificerer du dig med?« spørger den unge kvinde.
Hun er måske 23 år gammel, spinkel, fregnet, rødhåret og kernesund på en måde, man kun kan være mere end 175 kilometer fra hovedstaden. »Maaaaand,« siger manden, hun taler med. Han er omkring de 60, hvidhåret, tæt og let foroverbøjet af et langt liv på markerne her på øen. »100 procent!« tilføjer han for at slå pointen helt fast.