Kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet og især løngabet mellem mænd og kvinder har længe været marginaliserede emner i det økonomiske fag. Men Harvard-økonomen Claudia Goldin, der lige har modtaget Nobelprisen, har netop placeret disse emner, hvor de hører til: i hjertet af den økonomiske disciplin.
William Shakespeares komedie fra 1597, »Love’s Labour’s Lost« eller »Elskovs gækkeri«, fortæller historien om fire franskmænd, der forsøger at navigere i valget mellem intellektuel udvikling og privat lykke. Godt fire århundreder senere har Harvard-økonomen Claudia Goldin omdigtet historien set med kvinders øjne: Hvordan de finder en balance mellem karriere og familie. Goldins dybe indsigt i kvinder på arbejdsmarkedet har nu givet hende en Nobelpris i økonomi.
Anerkendelsen af Goldin er bemærkelsesværdig. Ikke blot, fordi hun arbejder i et overvejende mandsdomineret fag – hun er kun den tredje kvinde til at modtage Nobelprisen i økonomi og den første, der har gjort det alene – men fordi hendes akademiske arbejde udelukkende fokuserer på køn. De emner, Goldin forsker i – kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet og helt specifikt løngabet mellem mænd og kvinder – er typisk blevet betragtet som feministisk økonomi og har været marginaliserede inden for det økonomiske fag.
