BRUXELLES/BERLIN: Den nye græske regerings to førstemænd fortsatte onsdag deres charmeoffensiv rundt til Europas magtcentre. Fra premierminister Alexis Tsipras lød det selvsikkert i Bruxelles, at han var »meget optimistisk« omkring at finde en »holdbar løsning« for alle parter på Grækenlands gældsbjerg.

Finansminister Yanis Varoufakis slog lignende positive toner an efter sit møde i Frankfurt am Main med formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi. ECB har en hovedrolle, fordi centralbanken skal sige god for den nødfinansiering, som flere græske banker lever af i øjeblikket.

Men trods optimismen fra den græske finansminister, så øgede ECB presset på Grækenland efter et møde onsdag aften, hvor centralbanken besluttede at stoppe med at acceptere græske statsobligationer som sikkerhed for lån til græske banker. Det betyder ikke, at de græske banker ikke kan få finansiering, men at de er nødt til at benytte den dyrere nødfinansiering.

Spørgsmålet er, om det vil presse den græske regering til at give sig i nervekrigen med EU, ECB og Den Internationale Valutafond (IMF). Den græske regering vil have centralbanken til at sikre en livline, mens Grækenland forsøger at genforhandle en aftale med de øvrige eurolande, der skal forhindre, at landet står uden sikkerhedsnet fra 28. februar. Efter mødet med Draghi var Varoufakis ikke i tvivl om, at ECB vil hjælpe Grækenland.

»ECB vil gøre, hvad end det kræver for at støtte medlemslandene i eurozonen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan afslutte drøftelserne med vores europæiske partnere såvel som IMF (Den Internationale Valutafond, red.) og ECB i løbet af meget kort tid, så vi kan kickstarte græsk økonomi,« sagde Varoufakis til Reuters efter mødet.

I ECB er optimismen dog noget mere behersket. ECB insisterer på, at Grækenlands eneste vej til en sund økonomi er at fortsætte reformerne, herunder de aftalte privatiseringer og besparelser. Hjælp til Grækenland kræver, at landet lever op til de eksisterende aftaler.

Til gengæld vil ECB ifølge Berlingskes oplysninger gå meget langt for at hjælpe og redde det græske banksystem, som er altafgørende for at holde Grækenland på fode og dermed holde sammen på euroen.

Grækenland vil bruge penge igen

I ECB håber man, at den græske regering har forstået budskabet efter onsdagens møde, men man føler sig ikke helt overbevist. Regeringen ønsker eksempelvis en slags mellemfinansiering de kommende måneder, mens en langsigtet aftale forhandles på plads mellem Grækenland og eurolandene, ECB og IMF, der til sammen har lånt grækerne intet mindre end 1.785 milliarder kroner.

Den græske regering ønsker at hente omkring 75 milliarder kroner ved at sælge mange flere kortløbende obligationer, end landet må ifølge de indgåede aftaler.

Onsdag solgte den græske regering netop en portion af disse papirer, men efterspørgslen var ifølge Financial Times den laveste siden 2006, og der er reelt ikke private investorer, som vil låne den græske stat penge længere. Dermed er der kun de græske banker til at låne staten penge, og det vil ECB ikke have, fordi bankerne allerede lider under, at folk trækker penge ud af dem.

Samtidig er Grækenland allerede gået i gang med at rulle privatiseringer tilbage og genansætte offentligt ansatte, der er blevet fyret under de krævede programmer.

Ifølge Yanis Varoufakis er sindbilledet på EUs »fejlslagne« sparepolitik nemlig »Anthoula.« Hun er rengøringskone. Eller var. Da embedsmændene fra den såkaldte trojka, der repræsenterer Grækenlands kreditorer, kom til Athen for at få gennemført reformer og besparelser, fyrede de folk som Anthoula, men beholdt de højt betalte rådgivere, sagde Varoufakis for nylig til den tyske avis Die Zeit.

Blandt sine første handlinger har Varoufakis beordret rengøringsdamerne i sit ministerium genansat. Den slags jordnære, anekdotiske eksempler er økonomen kendt for. Men selv om mange i Europa – inklusive EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker – har erkendt, at sparekuren var for hård i Grækenland, så fastholder de fleste regeringer, at Grækenland skal overholde de indgåede aftaler for at få mere hjælp.

Grækenland vil imidlertid ikke have flere lån, men i stedet have omlagt gælden, så rentebetalingerne falder. Regeringen vil gennemføre reformer, der skal gøre op med korruption og skatteundragelse, men den vil også have lov til at bruge flere penge i staten end aftalt, og det bringer landet på kollisionskurs med såvel ECB som EU.

Overskuddet på statsbudgettet fraregnet rentebetalinger skal kun være omkring 1,5 i stedet for 4,5 pct.Hvis parterne ikke finder hinanden, står ECB ved udgangen af februar over for et afgørende valg. Skal man holde hånden under de græske banker og dermed Grækenland eller stoppe finansieringen og dermed reelt sende Grækenland i dørken og muligvis ud af euroen. Det er et politisk valg, som centralbanken vil gøre alt for at undgå. Men uret tikker, og parterne er fortsat temmelig langt fra hinanden.