BRUXELLES: Det har ikke været kønt at høre på hverken Grækenland eller Tyskland i de seneste uger, hvor ministre fra de to lande har sendt hårde verbale udbrud i retning mod hinanden. Krisen i Grækenland er så alvorlig, at statskassen snart kan løbe tør for penge, og derfor dominerer det græske drama EU-topmødet, selv om Grækenland slet ikke er på dagsordenen.

»Det er klart, at som det ser ud nu, så står parterne meget stejlt over for hinanden. Der har været en sprogbrug mellem Grækenland og Tyskland, som jeg slet ikke mener hører hjemme her i Den Europæiske Union. Der er skår, der skal klinkes, og der er konkrete udfordringer, der skal løses i løbet af meget kort tid,« lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved ankomsten til topmødet.

Forholdet mellem EUs magtcentrum Tyskland og problembarnet Grækenland nærmer sig frysepunktet som følge af, at der de seneste uger ingen fremskridt har været med de reformer, som eurolandene kræver af Grækenland for at låne det gældsplagede land yderligere milliarder.

Hidtil har det været eurolandenes finansministre, der har diskuteret sagen i eurogruppen, men den græske premierminister Alexis Tsipras har ønsket et særskilt møde om den græske gældssituation med de vigtigste EU-ledere. Det har han fået, men han skal ikke forvente mirakler.

»Forvent ingen løsninger og intet gennembrud. Dette er ikke rammen. Beslutninger bliver taget i eurogruppen, og sådan forbliver det,« siger den tyske kansler Angela Merkel på vej ind i ministerrådsbygningen.

Også den franske præsident François Hollande fatter sig i korthed:

»Jeg vil fortælle Grækenland, at de er nødt til at respektere deres forpligtelser«.

Med andre ord er der ingen store åbninger i vente til Alexis Tsipras, men han holder fast i en vis optimisme.

»EU har behov for modige politiske initiativer, der respekterer både demokrati og traktaterne, så vi kan lægge krisen bag os og bevæge os fremad mod vækst.« lyder det fra Tsipras ved ankomsten.

På det særskilte møde om Grækenland deltager desuden EU-præsident Donald Tusk, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, eurogruppeformand Jeroen Dijsselbloem samt formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Ikke mindst Dijsselbloem og Draghi har også holdt en kontant linje over for Grækenland.

Forud for topmødet har spændingerne mellem Grækenland og Tyskland slået gnister i pressen. Grækenland har krævet krigsskadeerstatning af Tyskland for 2. verdenskrig og den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har kaldt sin græske kollega for »naiv«. Nu mødes de to landes statsledere så i aften.

I februar forlængede eurogruppen sikkerhedsnettet under Grækenland med fire måneder til udgangen af juni. Til gengæld skal Grækenland senest inden udgangen af april have iværksat en række omfattende reformer, der sikre fremgang i økonomien.

Sanktioner mod Rusland

Selvom Grækenland på ny har stjålet billedet i Bruxelles, er der også andre vigtige dagsordener - herunder om sanktionerne mod Rusland. Forud for topmødet er der lagt op til, at man forlænger de brede økonomiske sanktioner, så de flugter med implementeringen af Minsk-aftalen, der skal sikre, at Ukraine får kontrol med sin grænse mod øst inden årets udgang.

»Vi vil tale om, hvordan Minsk-aftalen bliver opfyldt, og hvordan sanktionernes varighed er forbundet til denne opfyldelse,« siger Angela Merkel.

Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt er det ikke sikkert, at regeringslederne kommer til at tage beslutningen i dag, men må vente til topmøde i juni.

»Vi holder hele tiden fokus på, at vi skal have forandringer på jorden. Rusland skal vise forandringer på jorden. Inden de viser gør det, kan vi ikke ophæve sanktionerne,« mener den danske statsminister.