BERLIN: Presset på den græske regering vokser efter et høfligt, men frugtesløst møde mellem den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, og den græske finansminister, Yanis Varoufakis, i Berlin i går.

Den nye venstreorienterede regering i Grækenland vil gøre op med den tysk formulerede sparepolitik og samtidig beholde Den Europæiske Centralbanks (ECB) sikkerhedsnet under de udsatte græske banker, men planen fik onsdag aften et hårdt stød, da Den Europæiske Centralbank skruede bissen på.

Centralbanken besluttede at ophæve en græsk særregel, der giver banker mulighed for at låne penge hos ECB med sikkerhed i græske statsobligationer, selv om de ikke betragtes som solide.

Da den græske charmetur rundt i Europa i går endeligt bragte Yanis Varoufakis til Berlin, var der ingen hjælp at hente. Selv om deres samtale løb 45 minutter over tid, kunne den græske og den tyske finansminister ikke engang blive enige om, hvor uenige de faktisk er.

Wolfgang Schäuble sagde på det efterfølgende pressemøde, at der ingen løsning er på spørgsmålet om, hvordan Grækenland skal få adgang til finansieringsmarkedet uden et hjælpeprogram. Yanis Varoufakis forklarede, at de to ikke engang er »enige om at være uenige«.

For Grækenland tikker uret imidlertid. 28. februar udløber landets aftale med eurolandene. Investorerne ser ECBs melding som udtryk for, at det bliver svært at nå en aftale, og græske aktier er siden faldet dramatisk, mens renterne er steget. ECB har »kastet olie på bålet«, mener den tyske TV-station ARDs ECB-ekspert Klaus-Rainer Jackisch.

»Det må have en ende«

Den græske centralbank kan blive tvunget til at stille de græske banker nødkreditter – såkaldt ELA – men de skal også godkendes af ECB, og også her taler Tyskland for en hård linje. Den tyske centralbankpræsident, Jens Weidmann, efterlyser i den tyske erhvervsavis »Börsen-Zeitung«, at der stilles »strenge« krav til nødkreditterne. I Berlin var det Europas kassemester over for den græske motorcykeløkonom. Wolfgang Schäuble har siddet 43 år i den tyske forbundsdag og bærer et stort ansvar for de seneste seks års europæiske krisepolitik.

Dén krisepolitik sammenlignede den motorcykelglade økonom Yanis Varoufakis med Versaille-traktaten efter Første Verdenskrig, der ydmygede den tyske befolkning i en grad, så nazismen kunne vokse frem.

Han henvendte sig på pressemødet direkte til det tyske folk, der presser sin regering til en hård kurs, med en appel om at se på det store billede.

»Krisen i Grækenland har været for længe i de europæiske overskrifter. Det har haft betydning for den græske befolkning. Det må have en ende. Mine medborgere må igen kunne leve i værdighed,« sagde han og fremhævede, at partiet Gyldent Daggry, hvis medlemmer han kaldte »nazister«, er Grækenlands tredjestørste.Også Schäuble tog den europæiske idé i ed og beklagede voksende modstand mod de europæiske løsninger i mange lande. Han fremhævede politisk »pålidelighed« som svar.

Yanis Varoufakis vil have omlagt den enorme græske gæld, så der bliver lavere rentebetalinger, spare mindre på statsbudgettet end aftalt med kreditorerne og gennemføre reformer, der bekæmper korruption og skatteunddragelse. Her efterlyste han tysk hjælp.

Wolfgang Schäuble har tilbudt hjælp fra tyske skatteeksperter, men forklarede, at han stadig er nervøs for visse græske planer, selv om Yanis Varoufakis ifølge Schäuble på mødet godt nok havde sagt, at de ikke er endelige endnu.

Det kan dreje sig om den bebudede genansættelse af offentligt ansatte, som Yanis Varoufakis for nylig har tilkendegivet først skal efterprøves. Den græske regering har også på det seneste sendt nye signaler om sine valgløfter om stop for privatiseringer og en forhøjelse af mindstelønnen.