Indimellem kan man godt glemme, at det kun er et par år siden, at Grækenland teknisk set gik statsbankerot og måtte indgå en ydmygende låneaftale med EU og Den Internationale Valutafond for at kunne bevare noget, der minder om et fungerende statsapparat.

Tirsdag fik vi en foruroligende påmindelse om, at landet stadig er i dyb krise, og at endnu et økonomisk kollaps langt fra er et usandsynligt scenarie.

Investorerne holdt storudsalg af græske aktier på et niveau, som ikke er set på en enkelt børsdag på noget tidspunkt i løbet af de seneste års gældskrise og det ledende indeks på børsen i Athen faldt sidst på eftermiddagen med mere end 12,8 procent - det største fald på én børsdag siden 1987.

»I yderste konsekvens kan uroen føre til, at Grækenland må forlade eurosamarbejdet og endnu engang erklære sig statsbankerot,« skrev Sydbanks cheføkonom Jacob Graven i en mailkommentar.

Den nuværende situation skyldes, at Grækenland er kommet på kant med Trojkaen, som består af repræsentanter fra EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, IMF. Grækenland har vedtaget en finanslov for 2015, som ikke lever op til Trojkaens krav og trods stærkt politisk pres fra EU, har regeringen nægtet at vedtage nye reformer og besparelser.

Det førte til, at EU's finansministre på et møde mandag vedtog, at Grækerne ikke er berettiget til at modtage den sidste lånerate fra EU og IMF på 1,8 milliarder euro.

Tirsdagens voldsomme rentestigninger på græske statsobligationer illustrede, at det endnu ikke er et reelt holdbart alternativ for grækerne at finansiere deres statsgæld via de private lånemarkeder. Renten på den toneangivende græske statsobligation røg i vejret med over 86 basispunkter til 7,9 procent en halv time før lukketid bør obligationsmarkederne.

Med til at øge nervøsiteten er, at den græske regering har besluttet at afholde lynvalg og fremrykke det planlagte præsidentvalg med to måneder, så det nu skal afholdes inden nytår.

Den nuværende præsident Antonis Samaris er ikke bare under hårdt pres fra EU, men også internt i regeringen. Han er blevet særdeles upopulær i befolkningen for sin reformkurs, der blandt andet har ført til voldsom recession, stor arbejdsløshed og forringet lønvilkårene i landet markant.

Derfor står det venstreradikale parti Syriza, der har en noget mere konfrontatorisk kurs overfor EU og IMF, til at vinde. Syriza er kommet med tvetydige meldinger om, at partiet gerne vil holde Grækenland i eurosamarbejdet, men alligevel ikke vil leve op til aftaler, som den nuværende regering har indgået med Trojkaen

»Det stiller spørgsmålstegn ved, om Grækenland kan blive i eurozonen,« skriver Jacob Graven.

Grækeland har ellers på det seneste vist tegn på fremgang. Den seneste tids omfattende reformkurs har været med til at øge landets konkurrenceevne og eksport og ført til overskud på betalingsbalancen.

»Økonomien har i år været blandt de hurtigst voksende i euroområdet, og ledigheden er endelig så småt begyndt at falde,« skriver Nykredits cheføkonom Ulrik H. Bie i en mailkommentar.

Han spår, at regeringen har en chance for at vinde et lynvalg. Og at det kan være en fordel med en hurtigst politisk afklaring.

»Hvis regeringens snigmanøvre bliver en succes, vil den politiske usikkerhed i Grækenland være ovre ved årsskiftet,« skriver cheføkonomen.

Der var især de største græske banker, der var udsat for grove kurstæsk i tirsdagens handel.