Lydene bliver fjerne og dumpe, når skumgummiranden slutter tæt rundt om ørerne og skaber ro. Ro til øvelserne med de sammensatte verber. Stilhed, så bogstaverne i bogen kan folde sig ud til historien om Brødrene Løvehjertes eventyrfærd i Nangijala.

Høreværn lader til i stigende grad at være en løsning, som eleverne på landets skoler bliver tilbudt, så de kan få fred til at koncentrere sig i timerne. Flere steder er høreværnene ligefrem nedfældet i skolernes officielle læsepolitik. Men det er for dårligt, lyder reaktionen fra foreningen Skole og Forældre.

»Det er et drastisk skridt at udlevere høreværn. Når man ligefrem skriver det ind i en læsepolitik, så har man i min optik givet op og fundet en eller anden løsning i stedet for at tage fat om selve problemet,« siger foreningens næstformand, Finn Juel Larsen.

Formand for Danske Skoleelever Agnete Vienberg Hansen mener heller ikke, at høreværn er en holdbar løsning.

»Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, at man bruger den metode, frem for at man sammen med eleverne prøver at holde en ordentlig tone i klassen, tier stille og er fælles om at skabe ro i stedet for, at man lukker sig inde i sin egen verden ved at tage høreværn på,« siger hun.

Larm plager eleverne

At støj reelt er et problem for eleverne fremgår af en undersøgelse af grundskoleelevers indeklima, som Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har gennemført blandt 48.000 elever.

47 procent af eleverne i 4. til 10. klasse mener, at de hver dag eller næsten hver dag oplever støjproblemer. Næsten hver tredje af dem oplever sjældent eller aldrig den nødvendige ro, når der undervises.

Men at bruge høreværn er en forkert måde at bekæmpe støj på, siger Centerleder i DCUM Ole Juhl.

»I det, vi kalder den almindelige undervisning, er det en uskik, hvis det er nødvendigt at bruge høreværn. Man skal jo sørge for, at der ikke er den larm, og at den støj og dårlige akustik bliver udbedret, og at eleverne har et lavere støjniveau,« siger Ole Juhl.

Kun i ganske særlige tilfælde, hvor enkelte børn har specielle begrundelser for deres koncentrationsbesvær, kan det give mening med høreværn, mener han. Men det betyder ikke, at der bør komme flere høreværn i klasserne, i takt med at flere børn med udfordringer skal inkluderes i den almindelige folkeskole, understreger han.

»Nej, for det er ikke særligt inkluderende med høreværn. De blokerer jo for en sans og lukker den enkelte ude fra det sociale, der foregår,« siger Ole Juhl.

Musestille morgener

Præcis hvor mange skoler, der har høreværn til børnene, findes der ikke tal på. Men at de er populære på skolerne, bekræfter Karin Høgh, indehaver af hjemmesiden Inklusion­online.dk, der sælger hjælpe- og undervisningsmidler til skoler. Her er høreværn det mest solgte produkt til børn med særlige behov. Dem har hun haft i sit sortiment i et halvt år.

»Jeg blev kontaktet af flere, der var interesserede i at købe høreværn, og jeg kunne se på min hjemmeside, at der blev søgt efter den vare. I dag bliver jeg kontaktet af skoler, som vil købe måske 20 høreværn, som de kan lægge i klasserne, men også af private, der vil have et høreværn til deres eget barn,« siger Karin Høegh, der netop er ved at bestille flere høreværn hjem fra sin leverandør, da Berlingske kontakter hende.

En af de skoler, der har gode erfaringer med at lade børnene lukke af for lyden, er Bavnehøj Skole på Amager.

Ifølge skoleleder Pia Grevelund handler det ikke om at bekæmpe støj, men om at tilgodese den enkelte elevs behov.

»Vi sidder ikke med høreværn på, fordi der er larm. Vi har for eksempel også læsebånd om morgenen, hvor der er fuldstændig musestille. Men der er nogle, der, måske mens de skriver en opgave, mumler lidt. Det er ikke nødvendigvis forstyrrende, men der er måske andre, som det irriterer. De har brug for mere ro og brug for at trække sig lidt ind i sig selv, når de selv laver opgaver. På den måde hjælper det dem,« siger skolelederen.

Pia Grevelund har heller ikke på noget tidspunkt oplevet forældre være utilfredse med løsningen.

»Det har faktisk været godt for børnene. Vi tager jo individuelle hensyn,« siger hun.

Også for Anne Sehested Schwartz, skoleleder på Skæring Skole i Egå ved Aarhus, handler brugen om høreværn mere om at tilgodese børnenes forskellige læringsstile og ikke om en støjplaget hverdag.

»Nogle børn profiterer af ikke at kunne se alle de andre og profiterer af at sidde bag en skærmvæg. Andre kan profitere af, at der overhovedet ikke er nogen lyde, der forstyrrer dem, når de skal arbejde og læse selv. Og der vil altid være en vis arbejdsuro, hvis der sidder 28 børn i en klasse – en stol, der skramler, eller lidt mumlen. Det virker forskelligt på os, og her er høreværn et ud af flere værktøjer, vi kan bruge. Så det handler om at tilgodese det enkelte barns behov,« siger hun.

Drøn på hverdagen

At børnene har behov for at lukke af for lyden, mener hun kan være udtryk for, at børnene i deres hverdag får så rigeligt af indtryk gennem blandt andet musik og TV.

»Jeg tror, at der er flere børn, der i dag er sensible over for støj. De lever i en verden, der er præget af både billeder og lyd i ét væk. Drøn på fjernsynet, musik i ørerne og spil på computerne. Så jeg kan godt forstå, at de kan profitere af at skabe den ro inden i sig selv,« siger Anne Sehested Schwartz.

Ifølge Skole og Forældre har også forældrene en del af ansvaret for at sikre, at børnene ikke har behov for at bruge høreværn.

»Jeg synes et eller andet sted, at det er for dårligt, at vi forældre ikke er gode nok til at sende vores børn af sted i skole med de rette værdier – at ens eget lille barn ikke er verdens navle, men at man skal tage hensyn til hinanden,« siger Finn Juel Larsen.