»Vi lærer ingenting, når læreren står ved tavlen og taler. Det er alt for kedeligt.«

Det var den ubarmhjertige melding, som skoleleder og lærere på Ruds Vedby Skole fik, da de spurgte skolens ældste elever, hvordan de bedst lærer. Men i stedet for at lade sig fornærme af de åbenhjertige teenagere, tog skolen elevernes budskab til sig.

I dag har folkeskolen på Vestsjælland afskaffet den traditionelle klasseundervisning i overbygningen. Lærerne må ikke længere stå ved tavlen og give hele klassen fælles instruktioner og undervisning. I stedet har eleverne fået hver deres iPad, hvor de får al deres undervisning i skolens fag. De faste klasser er blevet opløst, og lærerne er blevet en slags vejledere.

»Vi spurgte i 2011 eleverne, hvad der skulle til, for at de fik lyst til at komme i skole hver dag. Meldingen var klar. De ville have IT, for de gider ikke at skrive med blyant. De ville også gerne have mad på skolen, for de arbejder bedst, når de er mætte. Og så sagde de, at de gider fandeme ikke at sidde og høre på en lærer, der står og messer. Det er der jo ikke noget at sige til,« fortæller skoleleder Bodil Bøgebjerg fra Ruds Vedby Skole.

Det er dog ikke kun eleverne i Ruds Vedby, der har oplevet kedelig undervisning. I en undersøgelse fra Danske Skoleelever, som knap 2.700 elever i 7.-9. klasse har deltaget i, stemmer eleverne »kedelig undervisning« ind som det vigtigste af 12 udvalgte problemområder i skolen. I samme undersøgelse er det kun hver tredje elev, der mener, at undervisningen er tilrettelagt på en måde, som de bedst lærer på.

»Vi sidder alle sammen med de samme kopiark og gaber. Vi vil gerne have en varieret, nytænkende og sjov undervisning. Det håber jeg, at man tænker ind, når skolen udvider timetallet med den nye folkeskolereform. Eleverne skal inddrages og spørges om, hvilke aktiviteter og emner det kunne være sjovt at behandle. Man kan lave stafetter, se film eller lave projektorienteret arbejde. Listen er lang over de måder, man kan gribe undervisningen an på, så den ikke er kedelig for eleverne,« siger Agnete Vienberg Hansen, der er formand for Danske Skoleelever.

Skole skal være underholdende

Da vi træder ind i det tyste klasselokale, kan vi først ikke få øje på læreren. Oppe ved tavlen, hvor katederet plejer at stå, sidder tre piger henslængt ved et bord og arbejder på deres iPads. Ved de øvrige borde sidder eleverne gruppevis og tavse med hver deres iPad, og dér – allerbagerst i klasseværelset – står deres lærer diskret og venter på, at eleverne rækker hånden op for at få assistance. Det er historietime i Ruds Vedby Skole.

»Almindelig undervisning i klassen, som vi havde tidligere, bliver meget hurtigt kedeligt. Man laver ikke rigtig noget, når man bare sidder og lytter til læreren. Selv om man tager noter, kommer det nemt til at virke irrelevant,« fortæller Maja Andreasen, der er elevrådsformand.

Lærer Jeppe Gejr kan godt forstå, at eleverne ikke synes, de lærer noget ved at sidde passive.

»Det er da også røvsygt. Nu er eleverne blevet langt mere aktive, for nu er det dem, der skal arbejde for at lære. Det er ikke kun mig, der står og får en masse ud af min egen undervisning,« siger han.

Men kan det altid være sjovt at lære? Er det ikke nødvendigt at øve og træne, selv om det kan være surt? Og er det ikke nogle gange nødvendigt at lytte til fælles informationer, selv om de ikke nødvendigvis er rettet til den enkelte?

»I de asiatiske lande er eleverne meget mere indstillede på at træne, gentage og repetere øvelser, uden at de nødvendigvis synes, det er kedeligt. Men i vores kultur er det en norm, at undervisning gerne skal være underholdende. Det er en udfordring for lærerne at tilrettelægge undervisningen, så de danske elever ikke synes, det er kedeligt, for der er meget, man skal lære i grundlæggende fag som dansk og matematik, der kræver en hel del træning og øvelse,« forklarer Per Fibæk Laursen, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har forsket i, hvordan elever bedst lærer i skolen.

»Det er lidt af et luksusproblem for eleverne, men samtidig er det jo også et reelt problem, for jeg tror bestemt ikke, det er let at lave en holdningsændring i kulturen,« mener Per Fibæk.

Væk med fast skema og klasse

Pigerne rundt om bordet ved tavlen har ikke samme skema. Det er der ikke nogen elever i udskolingen på Ruds Vedby Skole, der har.

Undervisningen er blevet individualiseret, og eleverne når dét, deres evner og flid rækker til. Eleverne sammensætter selv deres skema, hvor de også vælger, hvilket niveau de stiler mod at opnå i de enkelte fag. Det betyder færre nederlag for eleverne, mener Jeppe Gejr.

»Der er de glade drenge, der har svært ved at opnå mere end 02. Og så er der ingen grund til at knække dem. Hvis de har 02 som mål, sker det, at de oplever det som så stor en succesoplevelse, at de når deres mål, at de lige pludselig arbejder bedre. Og så er det realistiske mål pludselig et 4-tal,« siger han.

Julie Andersen har som mål, at hun skal prøve at få 7- og 10-taller i dansk og matematik. I mundtlig tysk satser hun dog på et mere beskedent 4-tal.

»Det er jeg ikke så god til, så jeg sætter et realistisk mål for min næste karakter. Hvis jeg opnår et 4-tal, kan det godt være, at jeg hæver det, så jeg prøver at opnå et 7-tal næste gang,« fortæller Julie, inden hun igen vender sig mod iPadén og Den Store Nordiske Krig.

Sidekammeraten Maja Andreasen kan godt lide, at undervisningen nu passer bedre til de enkelte elever.

»Det her er bedre til at ramme vores faglige niveau, så vi får de udfordringer, der passer til os. Hvis man går i 7.klasse, men man er på 8. klasses niveau, er det nemmere at komme til at arbejde på et højere niveau,« forklarer Maja Andreasen.

For et par år siden viste en undersøgelse fra Danske Skoleelever, at næsten hver anden elev i 8.-9. klasse følte sig skoletræt. Også de årlige Termometer-undersøgelser fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har gentagne gange vist, at kedsomhed er udbredt i klasselokalerne. Noget tyder på, at skolen især har svært ved at bevare engagementet og motivationen hos de ældste skoleelever.

»Jo ældre eleverne bliver, jo mere veludviklet bliver deres kritiske sans også, og derfor bliver det også nemmere for dem at sige, at det ikke er spændende at gå i skole, men selvfølgelig mener vi, at de skal de have lov til at engagere sig i undervisningen og tage ansvar,« siger Dorte Lange, der er næstformand for Danmarks Lærerforening (DLF).

Selv om hun understreger, at undervisningen ikke altid kan være en tur i Tivoli, så ved lærerforeningen godt, hvornår eleverne lærer mest – nemlig når de interesserer sig for stoffet.

»Og derfor skal vi selvfølgelig også fange de store elever med interessant undervisning, men det kræver, at vi kan få lov til at sætte os ned og bruge tid på at tilrettelægge forløbet for dem,« siger hun.

Elever vil tale om sig selv

Men virker Ruds Vedby Skoles model? Har vi fået et kig ind i fremtidens skole?

Det kan blive svært at måle en eventuel succes på afgangskaraktererne, for skolen ligger i et udkantsområde, hvor familierne flytter til og fra. Når eleverne tager afgangsprøve efter 9. klasse, er det ofte kun en eller to elever, der har gået på skolen i hele skoleforløbet.

Men eleverne strømmer til skolen fra omegnskommunerne. Sidste år gik 45 elever i overbygningen på Ruds Vedby Skole. I år er det 62.

Spørger man eleverne, er de glade for, at undervisningen nu passer bedre til det, de kan. Men de savner det fællesskab, man har i en klasse, og så er skoledagene bare blevet for lange. I overbygningen starter de klokken 8.25 og slutter først klokken 15.40.

Ved tremandsbordet ved tavlen har Julie Andersen droppet klaverundervisningen efter skoletid. Kamilla Kristensen kan dårligt nå sit rengøringsarbejde og ser kun veninderne i weekenden. Og Maja Andreasen synes ikke, de lærer nok i de sidste timer: »Vi går døde. Efter klokken to føler man, at man spilder tiden.«
Skoleleder Bodil Bøgebjerg er godt er klar over, at mødetiderne nok skal justeres, så eleverne ikke får så sent fri. Men hun synes, at det er lykkedes for skolen at gøre eleverne mere aktive i undervisningen. Og det er ikke, fordi eleverne er trætte af lærerne. De vil gerne høre på deres lærere – men de vil have en mere personlig dialog.

»De vil rigtig gerne tale med læreren om deres egne udfordringer. Derfor bruger lærerne nu en stor del af deres arbejdstid på individuel vejledning i timerne og mentorsamtaler med eleverne,« siger Bodil Bøgebjerg.

På skolelederkontoret finder hun en grafisk fremstilling af et forsøg, hvor amerikanske studerendes hjerneaktivitet blev målt gennem en hel uge. Kurverne over hjerneaktiviteten bugter sig op og ned gennem døgnet, når eleverne er sammen med vennerne, laver lektier, sover, og når de arbejder i laboratorier.

Det eneste tidspunkt, hvor hjerneaktiviteten stort set ikke letter fra nulpunktet, er, når de studerende får klasseundervisning. Deres hjerner er faktisk langt mere aktive, når de sover, end når læreren taler.