Vestager: Apple-opstramninger skal også gælde Apple selv
EUs konkurrencekommissær advarer om, at nye stramninger til mobilapps om privatlivets fred må gælde alle, også Apple selv.

EUs konkurrencekommissær advarer om, at nye stramninger til mobilapps om privatlivets fred må gælde alle, også Apple selv.

Apples egne mobilapps skal behandles lige så strengt som alle andres, når iPhone-giganten snart indfører nye begrænsninger for indsamling af brugernes data – ellers får Apple bøvl med EUs konkurrencemyndigheder.
Det lader EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, forstå i et interview til nyhedsbureauet Reuters.