Verdens rigeste mand slipper tøjlerne i Amazon
Jeff Bezos, der byggede internetgiganten op fra sin egen garage, træder tilbage og sætter sin tro væbner ind, så han kan få mere tid til blandt andet sine rumprojekter – og til at passe sin egen avis.

Verdens rigeste mand siger stop og overlader nu tøjlerne i det imperium, som han byggede op fra sin garage, til sin tro væbner.
Den 57-årige Jeff Bezos – manden bag Amazon – trækker sig tilbage fra sin toppost i løbet af sommeren for at få mere tid til at passe sine rumprojekter i selskabet Blue Origin, sine klimaaktiviteter og avisen Washington Post, som han også ejer.