Universets første mobilnet uden for Jorden bliver snart tændt
Den finske mobilgigant Nokia forventer senere i februar at etablere det første mobilnet på Månen. Det skal blandt andet skaffe os bedre billeder, mens der søges efter vand.

Den finske mobilgigant Nokia forventer senere i februar at etablere det første mobilnet på Månen. Det skal blandt andet skaffe os bedre billeder, mens der søges efter vand.

Der bliver tale om intet mindre end en ægte verdenspremiere – nærmest en universpremiere – når verdens første mobilnet uden for Jorden kan aktiveres i løbet af februar.
Det er den finske mobilgigant Nokia, som gør klar til at levere 4G-mobildækning på Månen og dermed opfylde en snart fem år gammel kontrakt med den amerikanske rumorganisation, NASA, til 14,1 millioner dollar (102 millioner kroner).