Spotify runder 100 mio. betalende lyttere
Milepæl for verdens største streamingtjeneste, som nu har dobbelt så mange betalende kunder som Apple Music – og tror på at få endnu op mod ti millioner med om bord inden sommerferien.

Milepæl for verdens største streamingtjeneste, som nu har dobbelt så mange betalende kunder som Apple Music – og tror på at få endnu op mod ti millioner med om bord inden sommerferien.

Verdens største musikstreamingtjeneste, svenske Spotify, har rundet den magiske grænse og har nu over 100 millioner betalende lyttere – dobbelt så mange som nærmeste konkurrent, Apple Music. Langt de fleste betalende Spotify-abonnenter befinder sig i Europa.
Det fremgår af et overraskende godt regnskab, som blev offentliggjort mandag.