Søkabler kan nu selv lytte efter sabotage
Særligt udstyr gør det muligt at opdage, hvis nogen bare nærmer sig de vigtige søkabler, som fragter 97 procent af verdens internettrafik og telekommunikation rundt mellem lande og kontinenter. Teknologien er nu i brug på de første søkabler i Østersøen efter flere bevidste overrivninger med skibsankre.




