Skidt nyt for Apple: Nye iPhone 16-telefoner sælges allerede med rabat
Apples nyeste smartphones har endnu ikke nået butikshylderne. Alligevel kan man allerede købe dem med op til 11 procents rabat på et af de vigtigste markeder.

Apples nyeste smartphones har endnu ikke nået butikshylderne. Alligevel kan man allerede købe dem med op til 11 procents rabat på et af de vigtigste markeder.

Det er kun halvanden uge siden, at Apple præsenterede de nye iPhone 16-telefoner. Nu sælges de med rabat, allerede inden de er nået ud i butikkerne.
Hvis man vil købe en af de nye iPhone 16-telefoner i en netbutik på et af Apples største markeder, nemlig det kinesiske, kan man nu få dem med helt op til 11 procents rabat.