Samsungs foldbare smartphone udsat efter problemer
En af verdens dyreste telefoner – og den første med en skærm, der kan foldes ud – kommer alligevel ikke i handlen fra på fredag på grund af tekniske problemer.

En af verdens dyreste telefoner – og den første med en skærm, der kan foldes ud – kommer alligevel ikke i handlen fra på fredag på grund af tekniske problemer.

Kun tre dage før premieren udskyder mobilgiganten Samsung lanceringen af verdens første foldbare smartphone på grund af tekniske problemer med skærmen.
Galaxy Fold – en Android-telefon, der ligner en slags mobilsandwich og kan klappes ud, så skærmen bliver dobbelt så stor, nemlig 7,3 tommer i nærmest kvadratisk format – skulle være kommet i handlen på fredag, 26. april, men nu er det uvist, hvornår den vil kunne købes.