Ny møgsag rammer Google – undersøges for ulovlig indsamling af persondata
Internetgiganten undersøges af det irske datatilsyn for at have indsamlet europæiske brugeres data til oplæring af sin kunstige intelligens uden at få lov til det.

Internetgiganten undersøges af det irske datatilsyn for at have indsamlet europæiske brugeres data til oplæring af sin kunstige intelligens uden at få lov til det.

Møgsagerne regner ned om ørerne på Google.
Kun få dage efter nederlaget ved EU-Domstolen, som påbød internetgiganten at betale de 2,4 milliarder euro (17,9 milliarder kroner), som EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, udskrev i bøde for konkurrenceforvridning på markedet for prissammenligninger, rammes Google nu af endnu en myndighedssag.