Milliardinvestering i 1.600 nye boliger på Vestegnen
Helt ny bydel i Høje-Taastrup Kommune kan nu melde stort set udsolgt efter indgåelse af kæmpe byggekontrakt, som sættes i gang i sensommeren 2021.

Helt ny bydel i Høje-Taastrup Kommune kan nu melde stort set udsolgt efter indgåelse af kæmpe byggekontrakt, som sættes i gang i sensommeren 2021.

Der kommer nu for alvor fart på opførelsen af en helt ny bydel i Høje-Taastrup Kommune midtvejs mellem Roskilde og København, efter at en historisk stor byggeaftale er indgået.
FB Gruppen, som lige nu arbejder på det gamle Grønttorvet i Valby, begynder i sensommeren 2021 opførelsen af 1.600 nye boliger i den nye bydel nær Hedehusene Station, som har fået navnet »Nærheden«. Der er tale om en investering på omkring tre milliarder kroner.