Microsoft rykker ind i særdeles eksklusiv rigmandsklub
Den amerikanske softwaregigant rundede tirsdag en markedsværdi på 2.000 milliarder dollar – men måtte sidst på dagen nøjes med at stå på måtten ved hoveddøren. Andre selskaber nærmer sig.

Den amerikanske softwaregigant rundede tirsdag en markedsværdi på 2.000 milliarder dollar – men måtte sidst på dagen nøjes med at stå på måtten ved hoveddøren. Andre selskaber nærmer sig.

Der var en, og nu er der to. Den yderst eksklusive klub af virksomheder, som er mere end to billioner dollar (2.000 milliarder) værd – svarende til 12.500 milliarder kroner – har fået sit andet medlem.
Det er softwaregiganten Microsoft, som netop har rundet den markante milepæl, også selvom det kun blev kortvarigt tirsdag.