Krise med konkurser en masse truer IT-branchen efter rekordår
Hver tredje danske IT-virksomhed er truet af konkurs som følge af coronavirussens hærgen. Og det selv om 2019 for branchen som helhed blev det bedste år i mands minde.

Hver tredje danske IT-virksomhed er truet af konkurs som følge af coronavirussens hærgen. Og det selv om 2019 for branchen som helhed blev det bedste år i mands minde.

Trods rekordstor omsætning, rekordstor eksport og rekordstor beskæftigelse i 2019 er næsten hver tredje danske IT-virksomhed med ét truet af konkurs på grund af coronakrisen. Baggrunden er, at mængden af ordrer og opgaver fra kunderne er styrtdykket.
Nye tal fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv viser, at den danske IT-branche i 2019 omsatte for i alt 239,1 milliarder kroner og dermed slog rekorden fra 2018 på i alt 229,2 milliarder kroner. Der er tale om en stigning på 4,3 procent.