Kina er ved at indhente USAs selvkørende biler
Inden for meget få år vil den kinesiske satsning på at udvikle biler, der kan køre selv, overhale de amerikanske bestræbelser. Centrum for aktiviteterne er coronavirussens vugge.
Inden for meget få år vil den kinesiske satsning på at udvikle biler, der kan køre selv, overhale de amerikanske bestræbelser. Centrum for aktiviteterne er coronavirussens vugge.
Med en intens satsning på at udvikle selvkørende biler nærmer Kina sig nu i hastig fart de hidtil førende vestlige bestræbelser på at være først på banen.
»Det er meget svært at måle, men ser man på, hvor hurtigt teknologien kan rulles ud og er tilgængelig, ligger Kina sandsynligvis ikke mere end et-to år bagud,« siger Raymond Tsang, der er ekspert i bilteknologi hos konsulent- og rådgivningskoncernen Bain i Shanghai, til den britiske finansavis Financial Times.