Hver fjerde solgte bil var i november en elbil
Elbilsalget i årets første 11 måneder har allerede slået hele sidste års salg, og med udsigten til afgiftsstigninger og kortere leveringstider forventes et stort bilsalg i december.

Elbilsalget i årets første 11 måneder har allerede slået hele sidste års salg, og med udsigten til afgiftsstigninger og kortere leveringstider forventes et stort bilsalg i december.

Op mod en fjerdedel af samtlige nykøbte biler i Danmark i november var ægte elbiler.
Det viser friske tal fra De Danske Bilimportører, som dog samtidig må konstatere, at det samlede bilsalg fortsætter med at falde i forhold til sidste år. Dermed står 2022 ifølge en analytiker til det laveste bilsalg i 13 år.