Hidtil ukendte dokumenter afslører: Mærsk genansatte mand der havde seksuelt chikaneret, berørt og forfulgt ung kadet
En Mærsk-ansat, der blev fyret for seksuel chikane, blev senere genansat på et af rederiets egne skibe. Mærsk – der i de senere år har været ramt af sager om seksuel chikane, voldtægt og sexisme – bekræfter, at sexkrænkere i USA kan komme tilbage på skibene, men siger, at det amerikanske system gør det vanskeligt at forhindre. Flere eksperter undrer sig.





