FBI kræver igen adgang til data på låst iPhone
Det amerikanske forbundspolitis anmodning om at kunne tilgå krypterede oplysninger på en beslaglagt smartphone truer med at få voldsom strid med Apple til at blusse op igen.

Det amerikanske forbundspolitis anmodning om at kunne tilgå krypterede oplysninger på en beslaglagt smartphone truer med at få voldsom strid med Apple til at blusse op igen.

En stærkt betændt strid truer med at bryde ud igen, efter at det amerikanske forbundspoliti FBI har bedt Apple om oplysninger for at skaffe sig adgang til to låste iPhone-telefoner med krypterede oplysninger.
FBI henvendte sig ifølge den britiske finansavis Financial Times tidligere på ugen til Apple. De beslaglagte telefoner tilhører en mand af saudiarabisk oprindelse, som i december dræbte tre mennesker på en flådebase i Florida og efterfølgende begik selvmord.