Facebook-koncern indgår 20-årig aftale om atomkraft
Teknologigiganterne kæmper for at skaffe tilstrækkeligt med strøm til den øgede brug af kunstig intelligens i deres datacentre.

Teknologigiganterne kæmper for at skaffe tilstrækkeligt med strøm til den øgede brug af kunstig intelligens i deres datacentre.

Jagten på at skaffe strøm nok til at holde kunstig intelligens kørende har fået Facebook-koncernen til at indgå en 20-årig kontrakt med USAs største ejer af atomkraftværker.
Meta, som er hovedselskab for Facebook, Instagram og WhatsApp, følger dermed i hælene på Microsoft, som i efteråret 2024 også fik en 20-årig aftale på plads, der genåbner det atomkraftværk på Tremileøen, som i 1979 var centrum for den værste atomulykke i landet og har været lukket i fem år.