Du betaler det samme – men der er mindre i pakken
Mange producenters modtræk til inflationen, som normalt gør varerne dyrere, er at mindske, hvad der er i pakken eller æsken. Og det går næppe op igen, når økonomien får det bedre.

Mange producenters modtræk til inflationen, som normalt gør varerne dyrere, er at mindske, hvad der er i pakken eller æsken. Og det går næppe op igen, når økonomien får det bedre.

Det koster det samme, men der er mindre i pakkerne og æskerne, når du køber ind i butikkerne.
Det er mange producenters slagplan for at undgå at skulle sætte priserne op i disse tider, hvor inflationen stadig gør ondt på mange, fordi det er blevet dyrere at købe præcis de samme varer som tidligere. I stedet skrumper så indholdet, så det måske psykologisk ikke virker så påfaldende.