Dansk spilteknologi rundede en værdi på 125 mia. kr.
Unity, som blev stiftet i en kælder på Nørrebro i 2004, og hvis software er blandt de mest anvendte hos spiludviklere, blev fredag børsnoteret.

Unity, som blev stiftet i en kælder på Nørrebro i 2004, og hvis software er blandt de mest anvendte hos spiludviklere, blev fredag børsnoteret.

Lige over 125 milliarder kroner. Så meget viste det danske spilteknologifirma Unity sig en overgang at være værd, da selskabet fredag blev børsnoteret i USA.
Unity leverer teknologi, som spiludviklere verden over benytter til at skabe kompliceret grafik, og aktiekursen på selskabet steg på børsen i New York med helt op til 48 procent og bragte dermed midlertidigt værdien helt op på 20 milliarder dollar eller 125 milliader kroner.