Bredbåndskomet rykker ind på endnu et fibernet
Fastspeed bliver den første internetudbyder udefra på Sydfyns Energiforsynings fibernet. Der er hul igennem sidst på året.

Fastspeed bliver den første internetudbyder udefra på Sydfyns Energiforsynings fibernet. Der er hul igennem sidst på året.

Som den første internetudbyder udefra bliver bredbåndskometen Fastspeed nu lukket ind på også det fibernet, som Sydfyns Energiforsyning står bag.
Aftalen er den 12. i rækken, som Fastspeed får på plads, og betyder, at de lidt over 20.000 husstande i det sydfynske fra sidst på året får mulighed for at vælge at få lynhurtig internetforbindelse fra Fastspeed.