Apple ramt af uro i Kina forud for iPhone 15-lancering
Rapporter om kinesisk forbud mod at bruge iPhone-telefoner i det offentlige skærer 1.400 milliarder kroner af Apples markedsværdi.

Rapporter om kinesisk forbud mod at bruge iPhone-telefoner i det offentlige skærer 1.400 milliarder kroner af Apples markedsværdi.

Med ét er der hakket 1.400 milliarder kroner af den amerikanske teknologigigant Apples markedsværdi, efter at Kina ifølge rapporter er begyndt at forbyde statsansatte at bruge iPhone-telefoner.
Forbuddet kaster lange skygger over næste uges forventede lancering af de nye iPhone 15-telefoner, for Kina er Apples tredjestørste marked. Herfra hentede giganten 18 procent af sin samlede omsætning sidste år.