Magtkamp hos Demokraterne: De unge kvinder udfordrer Nancy Pelosi
Ungdommens ildhu og rastløshed støder mod den erfarne politiske leders strategiske overvejelser og hensyn. Det er set før.

Ungdommens ildhu og rastløshed støder mod den erfarne politiske leders strategiske overvejelser og hensyn. Det er set før.

Forkvinden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, mener ikke, de har nogen opbakning i Kongressen. Medlem af Huset for New York Alexandria Ocasio-Cortez skød igen, at hun og tre andre nye, liberale medlemmer har den virkelige magt i partiet.
Seks måneder efter midtvejsvalget og det nye demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus er de længe skurrende gnidninger mellem Pelosi og »Truppen,« som de kaldes - medlemmer af Repræsentanternes Hus Ocasio-Cortez, Ilhan Omar fra Minnesota, Rashida Tlaib fra Michigan og Ayanna Pressley fra Massachusetts - nu fundet udløsning på den mest offentlige måde, man kunne tænke sig. Det har udløst en kritik af Nancy Pelosi blandt liberale aktivister og genoplivet en debat i partiet om, hvordan man bedst yder præsident Trump modstand.