Hård kamp om pladserne på årets talentliste – udvælgelsen er i fuld gang
Flere end 400 dygtige og ambitiøse unge er blevet indstillet til dette års udgave af den traditionsrige Talent 100-liste. Og udvælgelsen af årets talenter er i fuld gang.

Flere end 400 dygtige og ambitiøse unge er blevet indstillet til dette års udgave af den traditionsrige Talent 100-liste. Og udvælgelsen af årets talenter er i fuld gang.

Kære læser
Nu er der ikke længe til, at vi kan løfte sløret for 2024-udgaven af Talent 100.
Indstillingsvinduet er lukket, og dommerpanelet har kastet sig over udvælgelsen af årets 100 talenter i dansk erhvervsliv og det offentlige.
Lørdag den 16. marts skyder vi talentfesten i gang og bringer listen på Berlingske.dk.
Her kan man dykke ned i de forskellige profiler, der i år har fundet vej til listen, som hylder dygtige mennesker under 36 år.
Det er 20. gang, at vi her på Berlingske vender projektøren og kameraet mod 100 unge, der har evnen og viljen til at nå helt til tops i dansk erhvervsliv.
Og igen i år har interessen været overvældende stor.
Vi har modtaget mere end 400 indstillinger, så der er hård kamp om pladserne på dette års liste.
De 100 udvalgte talenter vil få besked senest mandag den 4. marts.
Fra 16. marts kan du, ud over at læse de 100 portrætter af årets talenter, også læse en masse gode historier om arbejdsliv og karriere.
Og du kan godt glæde dig.
For i år bliver Talent 100-fejringen større og bedre end nogensinde. Det betyder mange flere historier – også i form af podcast og video.
Mens vi venter, kan du her læse om nogle af de tidligere års talenter:

Josefine Movin Østergaard er 33 år og blev kåret som talent i 2022. Nu er hun netop blevet udnævnt som partner i et af landets største advokathuse.
Læs her om det råd, som hun gav sig selv tidligere i sin karriere, og som har vist sig at give pote.

I et fortroligt rum mødes fem mænd i toppen af dansk erhvervsliv flere gange om året. De var alle på Talent 100-listen i 2014. Men selvom de i dag arbejder i vidt forskellige brancher, er de hinandens største hjælp til faglig sparring.
Og der skal især én ting til, for at et netværk kan fungere og vare ved i årevis, lyder det i historien, som du kan finde her.

Isabella Hindkjær, der var på talentlisten i 2022, har været redaktionschef i DR i knap et år. En stilling, som i den grad skabte røre og debat, allerede inden hun tiltrådte.
Nu ser hun tilbage på den »heftige« debat, hun befandt sig i og på en karriere, som bærer præg af flere store skift, svære beslutninger og højtstående stillinger. Læs mere her.
Du kan også møde nogle af talenterne fra 2023 her.
Venlig hilsen
Mette Dalgaard, souschef på Business på Berlingske.
PS: Du er altid velkommen til at skrive til mig på mdha@berlingske.dk, hvis du har spørgsmål eller input.