Selv på de yngste klassetrin, helt ned til 1. klasse, er det ikke en god løsning at tage fysisk fat i et barn
Tværtimod vil fysisk indgriben ofte fremprovokere kraftige reaktioner fra børnene, som skaber nye og større konflikter.

Tværtimod vil fysisk indgriben ofte fremprovokere kraftige reaktioner fra børnene, som skaber nye og større konflikter.

Det er utroligt bekymrende at læse børne- og undervisningsministerens udtalelser i forskellige medier om øgede magtbeføjelser til lærerne. Ministeren sætter lighedstegn mellem øgede magtbeføjelser og større autoritet hos lærerne – og taler ovenikøbet samtidig om øget inklusion.
Forestiller ministeren sig virkelig, at jeg som far skal acceptere, at mit barn skal opleve, at børn, der har det svært, fysisk bliver taget ud af klassen for at lære konsekvenserne? Det er godt nok ikke min opfattelse af folkeskolen.