Til sin død blev han beskyldt for at være seriemorderen »The Zodiac Killer«. Ny dokumentar bringer nyt i sagen, der aldrig vil dø.
I mere end 50 år har den sande identitet bag »The Zodiac Killer« været et mysterium, og i en ny Netflix-dokumentar forsøger stedbørn til en af de hovedmistænkte, Arthur Leigh Allen, at bevise, at »Mr. Allen« var USAs vel nok mest sagnomspundne seriemorder. Desværre ender dokumentarserien med at være et studie i familiær fortrængning af sandheden.



