En pillepushende førtidspensionist og en arbejdssky teenager med Tessa-attitude mødes og sød musik opstår
Marianne Blicher imponerer med en spillefilmsdebut, der er feel good med noget på hjerte og et fint ikke-fordømmende blik på socialklasse 5.

Marianne Blicher imponerer med en spillefilmsdebut, der er feel good med noget på hjerte og et fint ikke-fordømmende blik på socialklasse 5.

Man kan sagtens diskutere, om Solvej har et godt liv, men det er i hvert fald i faste rammer. Hun står op om morgenen og placerer sin hund, Poul Reichhardt, i kurven på sin invalidescooter (som hun vist mest har af bekvemmelighed) og supplerer førtidspensionen ved at sælge piller rundt omkring i Viborg.
Resten af dagen overspiser hun færdigretter og roulader, mens hun drømmer om den timesharelejlighed i Malaga, hun er ved at spare op til. Inden sengetid lærer hun spansk via et kassettebånd. Og spiser flere roulader.