Torsdag formiddag udløses måneders gysen og spænding. Et simpelt spørgsmål kan afgøre regeringens skæbne
I månedsvis har Christiansborg holdt vejret, og nu kommer den: Minkkommissionens endelige beretning, der vil kulegrave et af den nyere tids mest betændte politiske forløb. I kølvandet på hundredvis af timer med afhøringer, nærlæsning af tusindvis af sider med e-mail, sms’er og notater og et for offentligheden eksotisk blik ind bag magtens gardiner står et eksplosivt spørgsmål tilbage: Hvem har egentlig ansvaret, når en regering træffer en beslutning?






