Sherin Khankan er målløs efter frifindelse af Khader: Han har begået karaktermord på mig
Østre Landsret har frikendt Naser Khader for injurier mod Sherin Khankan, men hun fastholder, at han har begået karaktermord på hende.

Østre Landsret har frikendt Naser Khader for injurier mod Sherin Khankan, men hun fastholder, at han har begået karaktermord på hende.

Direktør for Exitcirklen Sherin Khankan er helt uforstående over for, at Østre Landsret i dag har frikendt Naser Khader for injurier mod hende og samtidig har afvist en anden del af sagen, hvor Khader sammen med Marcus Knuth (K) og Martin Henriksen (DF) var sagsøgt for injurier i en intern e-mail til andre folketingspolitikere.
»Jeg er meget uforstående over for afgørelsen. Jeg føler ikke, at de er blevet frifundet. De gemmer sig bag immunitetsreglen, hvad angår den ene del af dommen. Det er jeg skuffet over,« siger Khankan.