På den direkte videoforbindelse plantede Zelenskyj en idé på Christiansborg – og politikerne er klar
Den ukrainske præsident Zelenskyj samlede tirsdag middag det danske folketing til en ti minutter lang videotale. Talen, der var skræddersyet til Danmark, indeholdt flere opfordringer til både at tænde lys for Ukraine tirsdag aften og tage ansvar for genopbygningen af landet efter krig. Efterfølgende var responsen klar fra de danske partiledere.






