Kritikken hagler ned over KVINFOs direktør efter udtalelser om dommere
Et Facebook-opslag fra KVINFOs direktør om højesteretsdommerne har fået stor opmærksomhed. Nu udtaler justitsministeren sig.

Et Facebook-opslag fra KVINFOs direktør om højesteretsdommerne har fået stor opmærksomhed. Nu udtaler justitsministeren sig.

Det har vakt opsigt, at KVINFOs direktør, Henriette Laursen, gik til tasterne efter Højesterets afgørelse i sagen om Jes Dorph-Petersen og TV 2s advokatundersøgelse.
»Er det bare mig, der ikke forstår, hvorfor man ikke i netop denne sag, som handler om køn, har forsøgt at sammensætte et mere mangfoldigt dommerpanel?« lød det undrende på Facebook onsdag, hvor KVINFO-direktøren bemærkede, at de fem højesteretsdommere i sagen – som Jes Dorph fik medhold i – alle var mænd mellem 55 og 69 år.