En uge efter Støjbergs instruks blev embedsmand »betænkelig« og ville berigtige afgørende pressemeddelelse
I februar 2016 fik en henvendelse fra Jyllands-Posten daværende fuldmægtig i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Anna-Sophie Saugmann-Jensen til at nærlæse Inger Støjbergs (V) pressemeddelelse om adskillelse af asylpar. Og læsningen gjorde angiveligt Saugmann-Jensen så betænkelig, at hun ville berigtige pressemeddelelsen, forklarede hun torsdag Instrukskommissionen. Hverken berigtigelsen eller et svar på Jyllands-Postens henvendelse blev dog til noget.




