I en artikel fra Information mandag har eksperter rejst tvivl om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte blev valgt til Folketinget for Borgernes Parti i strid med Grundloven på baggrund af hendes boligforhold.

To af eksperterne oplyser dog onsdag til Ekstra Bladet, at de ikke kendte Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis for, hvornår en person er valgbar, da de medvirkede i artiklen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, og det var de to eksperter ikke opmærksomme på, da de blev interviewet til artiklen, skriver Ekstra Bladet.

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderede i Informations artikel, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med Grundloven.

En række oplysninger rejser ifølge Information tvivl om, hvorvidt løsgængeren reelt bor i Danmark.

Artiklen i Information giver det billede, at hun opholder sig rigtig meget i en lejlighed i Malmø, hvilket blandt andet er dokumenteret ved hjælp af optagelser fra hendes egne sociale medier.

Her lyder det, at det ændrede sig efter valgudskrivelsen, hvor det tyder på, at hun har opholdt sig oftere end hidtil i sit hus i Jægerspris i Frederikssund Kommune.

Emilie Schytte har selv afvist anklagerne.

Da artiklen blev skrevet, var Sune Klinge ikke klar over Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis, og han vurderede derfor, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med loven.

Men efter at Ekstra Bladet har fået oplysningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om praksissen om mindst 11 dages ophold inden valget og præsenteret den for ham, udtaler han til Ekstra Bladet, at han vurderer på baggrund af det, at det ikke kan afvises, at hun blev valgt lovligt.

Ekstra Bladet skriver videre, at han mener, at "det kan overvejes", om Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis harmonerer med Grundlovens bopælskrav.

Bente Hagelund, ekspert i forvaltningsret og tidligere rektor for Folkeuniversitetet, vurderede i Informations artikel, at det måtte være op til Frederikssund Kommune at vurdere, om Emilie Schytte opfyldte kravene til bopælsregistrering og bopælspligten.

Efter at Ekstra Bladet har forelagt Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis for hende, vurderer hun dog også, at Schytte potentielt alligevel var valgbar til Folketinget.

- Vi må nok konstatere, at valgloven er noget andet. Jeg er overrasket over, at man bare skal have fast bopæl i Danmark i de sidste dage, før myndighederne lægger sidste hånd på stemmesedlerne.

- Men jeg kan godt se, at det kan være to forskellige ting, om man bagudrettet eventuelt ikke har levet op til CPR-loven - og så alligevel ender med at være valgbar, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger samtidig, at hun ikke konkret tager stilling til, hvorvidt Emilie Schytte har brudt nogle regler.

Emilie Schytte var det andet folketingsmedlem, der forlod Borgernes Parti kort efter valget, efter at hun meldte det ud på Facebook 4. april. Før hende var det Jacob Harris, der få dage efter valget blev ekskluderet.

I opslaget på Facebook beskrev Schytte blandt andet, at hun ikke længere kunne "stå inde for den retorik, partiet fører - og som Lars forsvarer", med henvisning til partiformand Lars Boje.

Hun har senere også kritiseret "måden, hvorpå den politiske magt i dag er organiseret i partiet og reelt forvaltes på".

/ritzau/