Danskere vil have sat stopper for baseaftale med USA
Den »historiske« aftale skulle give amerikanerne bedre muligheder for at sikre Europas kollektive forsvar, men nu siger en stor del af danskerne »nej tak« til amerikanske baser på dansk jord.

Den »historiske« aftale skulle give amerikanerne bedre muligheder for at sikre Europas kollektive forsvar, men nu siger en stor del af danskerne »nej tak« til amerikanske baser på dansk jord.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tøvede ikke med at kalde det for »historisk«, da han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) i 2023 præsenterede en ny aftale, der ville give amerikanerne helt nye beføjelser på dansk jord.
Aftalen skulle ifølge forsvarsministeren give amerikanerne mulighed for »i endnu højere grad at være med til at sikre vores kollektive forsvar og afskrækkelse i Europa«.