Israelsk tankegang er dømt til at fejle: Undertrykte folk vil altid vågne op af deres dvale
Vold avler atter vold i Mellemøsten, og arabere og israelere må omhyggeligt overveje, hvad de sandsynligvis vil opnå med deres politik og handlinger.

Vold avler atter vold i Mellemøsten, og arabere og israelere må omhyggeligt overveje, hvad de sandsynligvis vil opnå med deres politik og handlinger.

Hamas’ angreb 7. oktober og Israels nådesløse militære gensvar har atter genoplivet en tilsyneladende uendelig voldsspiral i Mellemøsten. Som situationen er nu, er der ingen seriøse forsøg på at bryde denne spiral, og udsigten til omsider at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt virker nu fjernere end nogensinde. Alle, som ønsker fred, må nu sige sandheden til både israelere og militante islamiske fundamentalister.
Mange af os har i vores opvækst lært, at det viser karakter at være bevidst om sin egen fortid. Men vi står nu over for parter, som nægter at stå ordentligt til regnskab for fortiden eller at planlægge ud i fremtiden.