Derfor tøver Europa: »Hvis Hitler havde haft atomvåben, ville han så ikke have anvendt dem?«
Bunkermentalitet, historietimer og liberale skandaler. Tre internationale citater fra ugen, der gik, sætter ord på verden lige nu.

Bunkermentalitet, historietimer og liberale skandaler. Tre internationale citater fra ugen, der gik, sætter ord på verden lige nu.

Mens europæiske nationer fortsat støtter Ukraine i krigen mod Rusland, står spørgsmålet om rammerne i en ny verdensorden efter et russisk nederlag fortsat ubesvaret hen.
Og det er der en indlysende forklaring på, mener den russiskfødte amerikanske historiker Sergey Radchenko. I den britiske avis The Spectator uddyber han årsagen til, at den frie verden har vanskeligt ved at forestille sig en ny sikkerhedsorden efter krigens afslutning.