For første gang siden regeringsskiftet er Nationalbanken og regeringen på kollisionskurs – og konflikten kan eskalere, hvis boligpriserne fortsætter i vejret, vurderer Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen.
Fronterne er trukket skarpt op i spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for et indgreb på boligmarkedet.
Det står mejslet i granit, efter at Danmarks Nationalbank onsdag formiddag offentliggjorde sin nye prognose for dansk økonomi. Her fastholdt Nationalbanken, at det aktuelt er et godt tidspunkt at gennemføre et boligindgreb, dagen efter at regeringen hældte et indgreb mod afdragsfrie lån ned ad brættet.
»Nationalbanken og regeringen er nu for første gang siden regeringsskiftet på kollisionskurs om boligmarkedet. Den konflikt kan udvikle sig, hvis boligpriserne fortsætter med at stige. Det er ikke overraskende, at Nationalbanken melder sådan ud. Nationalbanken ændrer ikke sådan mening. Men det hører med, at Nationalbanken har været alt andet en skarp i sin kommunikation,« siger Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen.
Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde for bordenden overvåger den finansielle stabilitet i Danmark og ser tegn på risikoopbygning på boligmarkedet.
Derfor kom rådet for præcist tre måneder siden med en henstilling til regeringen om at stramme boligkøbernes adgang til afdragsfrie lån.
Den anbefaling har regeringen valgt ikke at følge, meddelte erhvervsminister Simon Kollerup (S) tirsdag.
»Udviklingen på boligmarkedet er i gang med en stabilisering, hvor der kommer mere ro på. Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund. Husholdningernes økonomi er robust, og bankerne er stabile,« lød det i en skriftligt kommentar fra Simon Kollerup.
Ifølge Nationalbanken vil krav om afdrag for låntagere, der har mere end 60 procent gæld med sikkerhed i boligen, mindske sårbarheden og »kun have en meget beskeden dæmpende effekt på prisudviklingen«. I det lange løb vil det gavne robustheden, at boligejerne har noget at stå imod med, hvis boligpriserne falder, vurderer Nationalbanken.
»Der har tidligere i historien været tidspunkter, hvor regeringen og Nationalbanken var dybt uenige. En episode var op til finanskrisen i 2008, hvor Nationalbanken advarede mod udviklingen på boligmarkedet og krævede en opstramning af finanspolitikken. De råd blev ignoreret af den borgerlige regering, og historien endte med at bedømme den økonomiske politik op til finanskrisen hårdt,« siger Thomas Bernt Henriksen.
Under coronakrisen har der været fart på boligmarkedet. Antallet af handler har slået rekord, og boligpriserne har ligeledes sat den ene rekord efter den anden.
Dog er tempoet på boligmarkedet gået ned. Fra juli til august steg huspriserne 0,3 procent og ejerlejlighedspriserne 0,1 procent, mens prisudviklingen på sommerhuse lå fladt.
»Konflikten med Nationalbanken behøver ikke at ende skidt for regeringen, hvis boligmarkedet begynder at køle af, men der skal nok være en del økonomer, som vil se tilbage på 2021 og tænke, at man missede en enestående mulighed for at forbedre strukturerne på boligmarkedet for at forebygge kriser,« siger Thomas Bernt Henriksen.
