Den finansielle sektor skal gennem en højere selskabsskat betale for, at det i fremtiden kan blive Arnes tur. Det fremgår af et lovforslag, som skatteminister Morten Bødskov (S) netop har sendt i høring, og som Berlingske er i besiddelse af.

Fra 2023 skal banker samt pensions- og forsikringsselskaber således via et såkaldt »samfundsbidrag« betale langt størstedelen af den årlige regning for regeringens store mærkesag om retten til tidlig tilbagetrækning.

Retten til en tidligere pension for de mest nedslidte blev første gang nævnt af Mette Frederiksen i januar 2019 og var regeringens helt store slagnummer i valgkampen.

Forslaget blev endelig præsenteret i sensommeren 2020 og vakte stor utilfredshed og diskussion, blandt andet på grund af den negative effekt på arbejdsudbuddet samt planen om at lade finanssektoren betale en stor del af den årlige regning på omkring tre milliarder kroner.

Sektoren advarede også kraftigt imod, at regningen uundgåeligt vil ende hos kunderne.

Alligevel lykkedes det regeringen i oktober 2020 at lave en aftale med et snævert flertal bestående af SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Ordningen vil indtil 2023 blive finansieret med den luft, der i forvejen er i dansk økonomi, det såkaldte råderum.

Og nu har regeringen i sit lovforslag altså konkretiseret, at finanssektoren fra 2024 skal levere 2,1 milliarder kroner om året – det, regeringen har kaldt et »samfundsbidrag« – for at finansiere ordningen. Pengene skal i praksis komme fra en fire procent højere selskabsskat på 26 procent for selskaber, der er undergivet offentligretligt tilsyn af Finanstilsynet.

De øvrige midler til finansieringen af retten til tidlig tilbagetrækning foreslår regeringen at finde ved indførelsen af et loft over virksomheders fradrag for lønninger.

Lovforslaget er sendt i høring, hvor parterne har indtil 1. marts til at komme med bemærkninger.

Herefter skal det behandles i Folketinget. Regeringen ønsker at gøre loven gældende fra 2023.