Libanon er på afgrundens rand – og det er måske meget godt
De folkelige protester i Libanon har både en politisk og økonomisk dimension. Den korrupte politiske elite, som opstanden er rettet mod, har skubbet landet helt ud på kanten, og risikoen for et økonomisk kollaps er overhængende. Det er måske også Libanons bedste chance for at blive lavet fundamentalt om. Og måske bliver det for en gangs skyld ikke den almindelige borger, der bliver den største taber i en reformproces.




