Henrik Sten Møller var forelsket i København
Politikens mangeårige arkitekturanmelder Henrik Sten Møller er død, 81 år gammel.

Politikens mangeårige arkitekturanmelder Henrik Sten Møller er død, 81 år gammel.

Henrik Sten Møller, Politikens tidligere arkitekturanmelder, er forsvundet fra det københavnske bybillede.
Det var her, den der skriver disse linjer, undertiden løb ind i ham. Så stod Henrik Sten Møller gerne af sin sikel - HSM cyklede ikke, nej, han siklede, og han talte et smukt gammelt teaterkøbenhavnsk - og så passiarede vi en stund. Og selv om emnerne kunne være dystre - planlæggeres og nogle arkitekters vandalisering af hovedstadens udseende - gik jeg opløftet videre. For i en sådan samtale på et gadehjørne i København udstrålede Henrik Sten Møller venlighed, intensitet og nærvær. Indignation kan netop være et udtryk for interesse og engagement.