Sådan har du ikke hørt Bossen før: Han lyder jo ligefrem glad og ubekymret
Bruce Springsteen støver sin ungdoms soundtrack af på nyt album fuld af gamle soulklassikere. Det lyder godt, men stikker ikke videre dybt.

Bruce Springsteen støver sin ungdoms soundtrack af på nyt album fuld af gamle soulklassikere. Det lyder godt, men stikker ikke videre dybt.

Det er ikke altid lige let at være Bruce Springsteen. Tænk lige over det: Her er en mand, der har taget det på sig at bære arbejderklassens byrde på sine skuldre gennem store dele af sin karriere.
Hans sangbog er fuld af forpinte fortællinger fra bagsiden af den amerikanske drøm. Fuld af sange om sit lands svigt af krigsveteraner, om fortvivlelse, isolation og skilsmisser.