På et pressemøde i forrige uge lancerede regeringen udbygning af lufthavnen – men undlod at nævne, hvor meget den forurener
Et notat bestilt af Miljøministeriet viser, at luftforureningen nær lufthavnen er på niveau med »de stærkest trafikerede gader i Danmark«. Det bliver dog helt forbigået i regeringens nye grønne hovedstadsudspil, hvor der lægges op til en udbygning af lufthavnen. Og det møder nu kritik.





